BEK 1381/2007 Art. 7
Bestemmelserne om binding af reserver i § 38, stk. 5, § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 5, og § 46, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven finder tilsvarende anvendelse på opreguleringer og opskrivninger, som er foretaget efter bestemmelserne i de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder.
Stk. 2. For andre opreguleringer og opskrivninger af aktiver eller nedreguleringer og nedskrivninger af forpligtelser foretaget efter de af Kommissionen vedtagne internationale regnskabsstandarder, som ikke er tilladt efter de almindelige bestemmelser i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, finder § 41, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udarbejdelse af koncernregnskabet.