Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1378/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om undtagelser fra kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven

BEK 1378/2007 Art. 5

Overgangsbestemmelser fastsat i medfør af lovens § 166, stk. 5

In KraftAmtlicher Text

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan anvendes af store virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for store koncerner.

Stk. 2. Uanset § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter anordningens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før anordningens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på: 1) Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. §§ 33 og 83 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven, og 2) aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. § 122 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.