Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1378/2007 · Bekendtgørelse for Færøerne om undtagelser fra kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven

BEK 1378/2007 Art. 3

Overgangsbestemmelser fastsat i medfør af lovens § 166, stk. 5

In KraftAmtlicher Text

Bestemmelsen i stk. 2 kan anvendes af virksomheder, der i henhold til § 7 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse B. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der frivilligt aflægges for små koncerner, jf. § 113, 2. pkt., i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven.

Stk. 2. Uanset § 51 i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis, således at alene transaktioner og begivenheder, der indtræffer efter anordningens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før anordningens ikrafttræden.