BEK 1378/2007 Art. 1
Undtagelser fra § 37 om anvendelse af dagsværdi eller amortiseret kostværdi i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven
Nedenstående finansielle aktiver og forpligtelser kan uanset § 37, stk. 1, i kongelig anordning om ikrafttræden for Færøerne af årsregnskabsloven måles til en anden værdi end dagsværdi: 1) Kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning, 2) kontrakter om betaling, der afhænger af fysiske eller klimatiske faktorer, der er variable, 3) en arbejdsgivers finansielle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsordninger og andre velfærdsordninger for virksomhedens beskæftigede, 4) forsikringskontrakter, 5) leasingkontrakter, 6) finansielle garantikontrakter, der skal sikre betaling i tilfælde af, at debitor misligholder sin betalingspligt, samt 7) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse, b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.