BEK 1339/2007 · Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)
BEK 1339/2007 Art. 14
Flyvepladssikkerhedskomité
Sikkerhedskomiteen består af repræsentanter for koncessionshaveren, politiet og luftfartsselskaber samt, når der efter koncessionshaverens opfattelse er behov derfor, tillige af andre, f.eks. repræsentanter fra toldmyndighederne og forsvaret.
Stk. 2. Flyvepladschefen er formand for komiteen.
Stk. 3. Komiteen træder sammen mindst én gang årligt, samt når omstændighederne taler herfor, eller når Statens Luftfartsvæsen anmoder herom. Statens Luftfartsvæsen har ret til at deltage i flyvepladssikkerhedskomiteens møder. Referat af komiteens møder sendes til Statens Luftfartsvæsen.