Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1292/2007 · Bekendtgørelse om byggeskadeforsikring

BEK 1292/2007 Art. 6

Forsikringsselskabets dækning

In KraftAmtlicher Text

Forsikringen dækker udgifter til: 1) udbedring af byggeskader, 2) udbedring af følgeskader, der har betydning for bebyggelsens brugbarhed, 3) rimelige og nødvendige udgifter til juridisk og teknisk bistand i forbindelse med konstatering af skader, 4) rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med udbedring af skader, 5) udgifter til afholdelse af syn og skøn efter forudgående aftale med forsikringsselskabet, 6) rimelige udgifter til nødvendig genhusning i indtil 12 måneder, og 7) rimelige udgifter til nødvendig flytning og opmagasinering af privat indbo i indtil 12 måneder.

Stk. 2. Forsikringsselskabets dækning efter stk. 1 omfatter også byggeskader på faste installationer, som hører til bebyggelsen, og som er nødvendige for, at bebyggelsen kan fungere efter sit formål.

Stk. 3. Forsikringsselskabets dækning efter stk. 1 omfatter også byggeskader på udbedringsarbejder, hvortil forsikringsselskabet har ydet dækning efter denne bekendtgørelse, såfremt byggeskaden opstår og anmeldes inden for forsikringens dækningsperiode.