LBK 867/2026 · Bekendtgørelse af lov om indsamling m.v.
LBK 867/2026 Art. 14
Betaling og bemyndigelse
Organisationer skal i forbindelse med indsamlinger omfattet af loven betale følgende: 1) 1.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse til om indsamling. 2) 10.200 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om tilladelse efter § 4, stk. 1. 3) 16.800 kr. pr. landsdækkende husindsamling, jf. § 5, stk. 3. 4) 8.400 kr. pr. regional husindsamling, jf. § 5, stk. 3. 5) 15.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om enkeltstående husindsamling, jf. § 5, stk. 3. 6) 6.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om landsdækkende gadeindsamling, jf. § 6, stk. 2. 7) 3.000 kr. i forbindelse med indgivelse af ansøgning om regional gadeindsamling, jf. § 6, stk. 2.
Stk. 2. Ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 1-7, afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Beløb efter stk. 1, nr. 1-7, tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes.
Stk. 3. De beløb, der er angivet i stk. 1, reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 4. Indsamlingsnævnet offentliggør hvert år på nævnets hjemmeside de regulerede beløb, jf. stk. 3, for det kommende år.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om betaling af de beløb, der er angivet i stk. 1, nr. 1-7, og om tilbagebetaling heraf.