LBK 996/2025 · Bekendtgørelse af lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre
LBK 996/2025 Art. 31
Krigsforsikringsforbundet for personmotorkøretøjer, svævefly og lystfartøjer
Forsikret i krigsforsikringsforbundet for personmotorkøretøjer, svævefly og lystfartøjer er: 1) Personmotorkøretøjer, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og som efter forsikringstidens indtræden er eller har været registreret i dansk motorregister, for så vidt der for de pågældende køretøjer er eller har været tegnet ansvarsforsikring i en af de i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte forsikringsvirksomheder. 2) Svævefly, der efter forsikringstidens indtræden er eller har været indført i registret over luftfartøjer (nationalitetsregistret). 3) Lystfartøjer, der befinder sig her i landet eller i dansk farvand, og som efter forsikringstidens indtræden er eller har været omfattet af en forsikring, der er tegnet i en af de i § 5, stk. 1, nr. 1, nævnte forsikringsvirksomheder.