Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 603/2025 · Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse

LBK 603/2025 Art. 4d

Udbetalingsregler

In KraftAmtlicher Text

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en ydelsesmodtager, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis afgørelsen om pasinddragelse træffes mod barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales for.

Stk. 2. Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. mod barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales for, senere omgøres eller ophæves.

Stk. 3. Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en ydelsesmodtager, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ ‍114 ‍d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter de nævnte bestemmelser.