LBK 457/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne
LBK 457/2025 Art. 271
Saglig kompetence
Medmindre parterne har aftalt andet, kan følgende sager anlægges ved Sø- og Handelsretten: 1) Internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning, 2) sager mellem erhvervsdrivende, hvor fagkundskab til sø-, land-, luft- og jernbanetransport har væsentlig betydning, 3) sager, hvor Den færøske Forbrugerombudsmand (Brúkaraumboðið) er part og anvendelsen af lagtingslov om markedsføring, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig betydning, 4) sager, hvor anvendelsen af varemærkeloven, fællesmærkeloven, designloven, patentloven, lov om brugsmodeller eller lagtingslov om ophavsrets regulering af rettigheder til brugskunst eller edb-programmer har væsentlig betydning, 5) sager, hvor anvendelsen af lagtingslov om konkurrence har væsentlig betydning, og 6) sager mellem erhvervsdrivende, hvor anvendelse af lagtingslov om markedsføring har væsentlig betydning.
Stk. 2. Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 1, ved Retten på Færøerne, henviser retten efter anmodning fra en part sagen til Sø- og Handelsretten. § 272, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.