LBK 457/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne
LBK 457/2025 Art. 150a
Anklagemyndigheden
Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11 a, er en selvstændig myndighed, der fører tilsyn med politiets og anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser. Politiets Efterretningstjeneste er ikke omfattet af tilsynets virksomhed.
Stk. 2. Politiet og anklagemyndigheden er forpligtet til at meddele Bevismiddeltilsynet de oplysninger og udlevere de dokumenter m.v., som Bevismiddeltilsynet forlanger. Politiet og anklagemyndigheden orienterer af egen drift Bevismiddeltilsynet, hvis der konstateres fejl eller mulige fejl af generel eller systematisk karakter og af retssikkerhedsmæssig betydning ved politiets eller anklagemyndighedens behandling af tekniske beviser.
Stk. 3. Bevismiddeltilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.