Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 457/2025 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Færøerne

LBK 457/2025 Art. 1054

Erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning

In KraftAmtlicher Text

Imødekommes erstatningskravet ikke ved en afgørelse truffet af rigsadvokaten eller af justitsministeren, kan den erstatningssøgende inden 2 måneder efter meddelelse om afslaget begære kravet indbragt for Retten på Færøerne, hvis den har pådømt straffesagen. Sagen indbringes for retten af statsadvokaten. Har straffesagen ikke været pådømt, indbringer statsadvokaten erstatningskravet for Retten på Færøerne, hvis den pågældende foranstaltning er besluttet på Færøerne, eller hvis den erstatningssøgende har hjemting på Færøerne.

Stk. 2. Statsadvokaten kan bemyndige landfogeden til at møde i sager efter stk. 1.

Stk. 3. På den erstatningssøgendes begæring beskikkes der en advokat for vedkommende. De regler, der er fastsat for forsvarere, finder anvendelse for den beskikkede advokat.

Stk. 4. Erstatningssagen behandles i strafferetsplejens former. Retten kan dog nægte at behandle et erstatningskrav, som fremsættes af nogen, der ikke har været sigtet, hvis kravet ikke på rimelig måde vil kunne behandles i strafferetsplejens former. Det står herefter den forurettede frit for at fremsætte kravet i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 5. Sagen behandles uden medvirken af domsmænd.