LBK 365/2025 · Bekendtgørelse af lov om et loft over indtægter fra elproduktion
LBK 365/2025 Art. 25
Straffebestemmelser
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for betalingskontrollen, jf. kapitel 7, eller 2) overtræder § 11, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af stk. 1 med forsæt til at unddrage betaling til det offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.