LBK 321/2025 · Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde
LBK 321/2025 Art. 103
Fusion
Erhvervsstyrelsen skal som registreringsmyndighed senest 4 uger efter underskrivelsen af den fælles fusionsredegørelse efter § 100 fra fonden og hvert af de deltagende datterselskaber have modtaget 1) anmeldelse af fusionen, 2) dokumentation for beslutningen om fusion, jf. § 99, stk. 2 og 4, 3) fælles fusionsredegørelse, jf. § 100, 4) eventuel mellembalance, jf. § 101, 5) vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 102, og 6) dateret vedtægt, hvis der som led i fusionen foretages vedtægtsændringer i fonden.
Stk. 2. Anmeldelsen efter stk. 1 skal inkludere eventuelle konsekvensændringer i de registrerede oplysninger om fonden, for det tilfælde at fusionen tillades af fondsmyndigheden efter § 104.