LBK 281/2025 · Bekendtgørelse af aktiesparekontoloven
LBK 281/2025 Art. 17
Beskatning
Indkomstperioden følger kalenderåret.
Stk. 2. I kalenderår, hvor beskatning efter § 13 indtræder eller ophører, er indkomstperioden den del af kalenderåret, hvor beskatning skal ske efter § 13.
Stk. 3. I kalenderår, hvor beskatning efter § 16 indtræder eller ophører, er indkomstperioden den del af kalenderåret, hvor beskatning skal ske efter § 16.
Stk. 4. I kalenderår, hvor aktiesparekontoens ejer beskattes efter både § 13 og § 16, anses perioderne med beskatning efter henholdsvis § 13 og § 16 for separate indkomstperioder.