LBK 281/2025 · Bekendtgørelse af aktiesparekontoloven
LBK 281/2025 Art. 11
Almindelige bestemmelser
Ved overførsel af aktiesparekontoen til et andet institut, der omfattes af § 3, anses aktiesparekontoen for videreført, som var den oprindelig etableret i det modtagende institut.
Stk. 2. Det afgivende institut skal i forbindelse med overførslen af aktiesparekontoen afgive oplysninger til det modtagende institut, som gør det modtagende institut i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov. Herunder skal følgende oplyses: 1) Aktiesparekontoens værdi ved udgangen af indkomstperioden forud for overførslen. 2) Negativ skat til fremførsel ved udgangen af indkomstperioden forud for overførslen. 3) Skat vedrørende indkomstperioden forud for overførslen, i det omfang denne ikke er betalt. 4) Indkomstperiodens udlodninger. 5) Indkomstperiodens indskud. 6) Indkomstperiodens betalte og refunderede skat. 7) Indkomstperiodens betalte afgift. 8) Afgift vedrørende indkomstperioden forud for overførslen, i det omfang denne ikke er betalt.
Stk. 3. Har aktiesparekontoens ejer været fuldt og begrænset skattepligtig i forskellige perioder i det kalenderår, overførslen foretages, skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, afgives for hver indkomstperiode.