LBK 206/2025 · Bekendtgørelse af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)
LBK 206/2025 Art. 26
Revisors uafhængighed
Revisor må ikke for udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2, betinge sig 1) et højere vederlag for sit arbejde, end der kan anses for rimeligt, eller 2) et vederlag, hvis betaling eller størrelse gøres afhængig af andre forhold end det udførte arbejde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tillige anvendelse på vederlag for andre ydelser, når revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, samtidig for den samme hvervgiver kontrollerer eller er knyttet til opgaver efter § 1, stk. 2.