LBK 152/2025 Art. 33
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 og afgørelser om karensperioder efter § 31 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende klagen, sagens dokumenter og fondens udtalelse om sagen til uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen, herunder om frister, og hvilke dokumenter der skal indsendes.