Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 116/2025 · Bekendtgørelse af udbudsloven

LBK 116/2025 Art. 84

Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer

In KraftAmtlicher Text

Denne bestemmelse og §§ 85-92 gælder for 1) projektkonkurrencer, der afholdes med henblik på tildeling af en tjenesteydelseskontrakt, og 2) projektkonkurrencer med konkurrencepræmier eller betalinger til deltagerne.

Stk. 2. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, beregnes kontraktens værdi på grundlag af den anslåede værdi uden moms af den pågældende tjenesteydelseskontrakt, herunder eventuelle konkurrencepræmier eller betalinger for deltagelsen til deltagerne.

Stk. 3. I de tilfælde, der er omfattet af stk. 1, nr. 2, beregnes kontraktens værdi på grundlag af det samlede præmie- og betalingsbeløb, herunder den anslåede værdi uden moms af tjenesteydelseskontrakten, som senere vil kunne indgås i henhold til § 82, hvis ordregiveren i bekendtgørelsen om projektkonkurrencen har meddelt, at ordregiveren agter at tildele en sådan kontrakt.