LBK 1420/2024 · Bekendtgørelse af lov om markedsføring
LBK 1420/2024 Art. 20
Forhold mellem erhvervsdrivende
En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold: 1) Egenskaberne ved produktet, 2) prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og 3) annoncørens status, egenskaber og rettigheder.
Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.