Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1243/2024 · Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

LBK 1243/2024 Art. 1a

In KraftAmtlicher Text

1) For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, og for pensionsordninger oprettet fra og med den 1. maj 2007 til og med den 31. december 2017 opretholdes tidspunktet for tidligste udbetaling af ordningen efter de regler, som fremgår af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 1682 af 26. december 2017. For tjenestemænd, der er ansat inden den 1. januar 2018, finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af tjenestemandspensionen anvendelse. For tjenestemænd, der ansættes den 1. januar 2018 eller senere, finder de hidtil gældende regler for tidspunktet for tidligste udbetaling af pensionen fortsat anvendelse, hvis den pågældende overgår direkte fra en ansættelse med ret til tjenestemandspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, og denne ansættelse er sket inden den 1. januar 2018, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 1682 af 26. december 2017. For ministerpension, der alene har folkepensionsalderen som pensionsudbetalingstidspunkt, har ændringen af tidspunktet for tidligste udbetaling af ministerpensionen virkning fra den 20. juni 2017, jf. § 8, stk. 6, i lov nr. 1682 af 26. december 2017. Ved pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet 3 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personer født i perioden til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år. For personer født i perioden 1. januar 1959 - 30. juni 1959 er pensionsudbetalingsalderen 60½ år. For personer født i perioden 1. juli 1959 - 31. december 1959 er pensionsudbetalingsalderen 61 år. For personer født i perioden 1. januar 1960 - 30. juni 1960 er pensionsudbetalingsalderen 61½ år.