LBK 1162/2024 · Bekendtgørelse af konkursloven
LBK 1162/2024 Art. 9h
Ophør af forebyggende rekonstruktionsbehandling
Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 9 c og § 9 f, jf. § 13 c, stk. 3, og § 13 f, træffer skifteretten bestemmelse om, at den forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører, hvis 1) skyldneren hverken er insolvent eller har sandsynlighed for at blive insolvent, 2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, 3) skyldneren begærer det, 4) den forebyggende rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, herunder hvis skyldnerens regnskabs- og bogføringsmateriale er så mangelfuldt, at det vil indebære uforholdsmæssige omkostninger at opnå tilstrækkelig indsigt i skyldnerens økonomiske forhold, 5) Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om tvangsopløsning af skyldneren eller 6) der er forløbet 1 år siden indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling.
Stk. 2. Skifteretten afviser en begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandlings ophør.