Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1161/2024 · Bekendtgørelse af lov om tobaksvarer m.v.

LBK 1161/2024 Art. 35b

Sikkerhedsstyrelsens og told- og skatteforvaltningens kontrolvirksomhed

In KraftAmtlicher Text

Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.