LBK 1123/2024 · Bekendtgørelse af lov om social pension
LBK 1123/2024 Art. 11
Almindelige betingelser m.v.
Efter overenskomster med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til at medtage en tilkendt førtidspension, når førtidspensionisten tager fast bopæl på Færøerne eller i Grønland. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om optjening af pension for personer, der er tilkendt en folkepension eller en førtidspension på Færøerne eller i Grønland.