LBK 1040/2024 · Bekendtgørelse af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven)
LBK 1040/2024 Art. 10d
Hæftelse, sikkerhedsstillelse og udbetaling m.v.
Den, der ved sin deltagelse i ledelsen af en virksomhed forsætligt eller groft uagtsomt medvirker til eller bevirker, at virksomheden på baggrund af en faktura med et urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser afgiver urigtige oplysninger ved angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., hæfter for de skatter og afgifter m.v., der ikke bliver angivet eller indberettet som følge af de urigtige oplysninger. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.