LOV 612/2024 · Lov om rørført transport af CO2
LOV 612/2024 Art. 15
Administrative bestemmelser
Omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven betales af de selskaber, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge rettighedshaver at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, i medfør af denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom, jf. dog stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostninger efter stk. 1. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.