LBK 435/2024 · Bekendtgørelse af lov om offentlige veje m.v.
LBK 435/2024 Art. 17b
Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg
Ansøgning efter § 17 a, stk. 1, indgives skriftligt til Trafikstyrelsen.
Stk. 2. Vejdirektoratet skal før etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, jf. § 17 a, stk. 2 og 3, indgive skriftlig ansøgning om en screeningsafgørelse til Trafikstyrelsen, hvis projektet er opført på bilag 2, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ønsker Vejdirektoratet, at et projekt, der er omfattet af bilag 2, jf. stk. 2, skal undergå en miljøkonsekvensvurdering uden screeningsafgørelse, jf. § 17 d, stk. 1, skal dette meddeles skriftligt til Trafikstyrelsen.