LBK 416/2024 · Bekendtgørelse af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven)
LBK 416/2024 Art. 9
Fælles bestemmelser
Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf. dog § 10, stk. 1.
Stk. 2. Registrerede varemodtagere og autoriserede modtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3. I andre tilfælde er den afgiftspligtige mængde den mængde varer, som en virksomhed eller person har erhvervet eller modtaget i hvert enkelt tilfælde.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter regler, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de afgiftspligtige varers mængde bestemmes.