LBK 391/2024 · Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven)
LBK 391/2024 Art. 4
Uddannelser
Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point. 2) Akademisk overbygningsuddannelse på 60 ECTS-point. 3) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. 4) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point.
Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette.
Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 3 og 4.
Stk. 5. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.