Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 289/2024 · Bekendtgørelse af lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

LBK 289/2024 Art. 16

Videregivelse til kreditoplysningsbureauer af oplysninger om gæld til det offentlige

In KraftAmtlicher Text

Oplysninger om gæld til det offentlige kan videregives til et kreditoplysningsbureau, hvis 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller 2) den samlede gæld er forfalden og overstiger 7.500 kr., idet der dog ikke heri må indgå gældsposter, der er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det er en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at den samlede gæld administreres af samme inddrivelsesmyndighed.

Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for videregivelse efter stk. 1, nr. 2, at 1) gælden kan inddrives ved udpantning og der er fremsendt to rykkere til skyldneren, 2) der er foretaget eller forsøgt foretaget udlæg for kravet, 3) kravet er fastslået ved endelig dom eller 4) det offentlige har erhvervet skyldnerens skriftlige erkendelse af den forfaldne gæld.