Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 289/2024 · Bekendtgørelse af lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

LBK 289/2024 Art. 11

Behandling af oplysninger

In KraftAmtlicher Text

Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.

Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når 1) det følger af lovgivningen, 2) den registrerede har givet samtykke hertil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7, 3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed eller 4) betingelserne i § 7 er opfyldt.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må personnummer ikke offentliggøres, medmindre der er givet samtykke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7.