Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 280/2024 · Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

LBK 280/2024 Art. 158

Tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne (voksenlærlingeordningen)

In KraftAmtlicher Text

Afgørelse om tilskud træffes af elevens eller lærlingens handlekommune jf. § 9 , i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ansøgning om tilskud skal indgives senest 1 måned efter uddannelsesaftalens påbegyndelse.

Stk. 2. Indgives ansøgningen senere end nævnt i stk. 1, træffes afgørelsen om tilskud på baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter § 159, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i oplærings- eller praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven eller lærlingen. Dette gælder dog ikke bonus for eleven eller lærlingen efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.