LBK 280/2024 · Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
LBK 280/2024 Art. 110
Jobafklaringsforløb
Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Perioder med barsel eller sorgorlov medregnes ikke i jobafklaringsforløbets varighed, når der er ret til fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen 1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, 2) når folkepensionsalderen eller 3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.