Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 209/2024 · Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)

LBK 209/2024 Art. 46d

Betalingspligtige personer

In KraftAmtlicher Text

Betaling af afgift påhviler den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt. Afgiftsgrundlaget udgøres af købsprisen, som personmotorkøretøjet er solgt for til tredjemand, forudsat at salget er sket på armslængdevilkår, eller i mangel heraf købsprisen for tilsvarende personmotorkøretøjer på det tidspunkt, hvor personen ikke opfyldte betingelserne for fritagelse for afgift.

Stk. 2. Den person, som ikke opfylder betingelserne for fritagelse for afgift ved indførsel eller indkøb af personmotorkøretøj, jf. § 36, stk. 3, 5. pkt., og § 45, stk. 6, 3. pkt., skal straks indberette oplysninger om, hvilken betingelse der ikke opfyldes, til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften.

Stk. 3. Erhververen af et personmotorkøretøj, som af sælgeren er erhvervet afgiftsfrit efter § 36, stk. 3, 4. pkt., eller § 45, stk. 6, 2. pkt., hæfter solidarisk med sælgeren for betaling af afgiften.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes til told- og skatteforvaltningen efter stk. 2, herunder hvordan oplysningerne skal indberettes.