Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 71/2024 · Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling

LBK 71/2024 Art. 12

Sammenlægningsudvalg for de nye kommuner

In KraftAmtlicher Text

Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, når og hvor sammenlægningsudvalgets møder skal afholdes, og der indrykkes bekendtgørelse herom i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilken måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil være tilgængelig for beboerne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen, jf. stk. 2. Møderne bekendtgøres forud i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse.

Stk. 2. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på sammenlægningsudvalgets møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være tilgængelig for beboerne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen.

Stk. 3. Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-5, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder finder tilsvarende anvendelse for sammenlægningsudvalgets møder.