Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1461/2023 · Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund

LBK 1461/2023 Art. 11

Efterforskning og indvinding af råstoffer

In KraftAmtlicher Text

Såfremt en forekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler herom skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan klima-, energi- og forsyningsministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan klima-, energi- og forsyningsministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og indvinding indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den danske del af forekomsten deltager i en sådan samordning, og fastsætte vilkår herfor. Rettighedshaverens aftaler om samordning skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at indgå aftale med vedkommende lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne lov.