Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1432/2023 · Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne

LBK 1432/2023 Art. 62

Valgets opgørelse

In KraftAmtlicher Text

En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt 1) den er blank, 2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der ikke har opstillet kandidater, 4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel, 5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller 6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.