Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 1256/2023 · Bekendtgørelse af lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (investeringsscreeningsloven)

LBK 1256/2023 Art. 32

Kompetent myndighed og afgørelseskompetence

In KraftAmtlicher Text

Erhvervsstyrelsen er kompetent myndighed og træffer afgørelser efter denne lov og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2. Vurderer Erhvervsstyrelsen, at en ansøgt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller en anmeldt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 10 eller 11 kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, og at truslen ikke kan afbødes ved aftalte vilkår for investeringens eller aftalens gennemførelse efter § 16, forelægger styrelsen ansøgningen eller anmeldelsen for erhvervsministeren efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. I sager, der forelægges erhvervsministeren efter stk. 1, indleder erhvervsministeren forhandling med finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og andre relevante ressortministre. På baggrund af forhandlingerne træffer erhvervsministeren afgørelse om følgende: 1) Tilladelse efter § 14 a, stk. 2, til en ansøgning om en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 14 a, stk. 2, af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11. 2) Tilladelse efter § 17, stk. 1, til en ansøgt udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller godkendelse efter § 17, stk. 1, af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11 på nærmere fastsatte vilkår. 3) Afslag efter § 18 på tilladelse til en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale efter §§ 5 eller 7 eller forbud efter § 18 mod en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale anmeldt efter §§ 10 eller 11. 4) Påbud efter § 19 om afvikling af en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale omfattet af §§ 10 eller 11, der udgør en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden, uanset om investeringen eller aftalen er anmeldt eller ikke er anmeldt.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2, nr. 1, meddeles af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan bemyndige Erhvervsstyrelsen til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i stk. 2 er tillagt erhvervsministeren.