LBK 1186/2023 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1186/2023 Art. 217
Sagens forberedelse i 1. instans
En sag anlægges, ved at der afleveres en stævning med en genpart til retten. Retten skriver på stævningen, hvilken dato den er modtaget.
Stk. 2. Stævningen skal indeholde 1) parternes navne og adresser, herunder en adresse, hvortil meddelelser til sagsøgeren kan sendes og forkyndes, 2) sagsøgerens eventuelle telefonnummer og telefaxnummer, 3) navnet på den ret, hvor sagen anlægges, 4) sagsøgerens påstand, 5) en beskrivelse af baggrunden for sagsøgerens påstand og 6) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren vil påberåbe sig.
Stk. 3. Dokumenter, som sagsøger vil påberåbe sig, skal vedlægges med en genpart, hvis sagsøger er i besiddelse af dem.