LBK 1186/2023 · Bekendtgørelse af retsplejelov for Grønland
LBK 1186/2023 Art. 139
Forkyndelser
Polititjenestemænd og kommunefogeder kan foretage forkyndelser uden særlig beskikkelse. Ansatte ved retterne kan foretage telefonforkyndelser uden særlig beskikkelse.
Stk. 2. Politidirektøren beskikker i øvrigt for hver retskreds det nødvendige antal stævningsmænd til at foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser af retlige meddelelser. En forkyndelse er gyldig, selv om stævningsmanden har handlet uden for den retskreds, hvortil vedkommende er beskikket.
Stk. 3. Politiet eller retsformanden kan om nødvendigt bemyndige en dertil egnet person til at foretage enkelte stævningsmandsforkyndelser og telefonforkyndelser.