LBK 1167/2023 · Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland
LBK 1167/2023 Art. 25
Forberedelserne til valget
Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser, jf. § 27, stk. 1. Samtidig underretter rigsombudsmanden valgbestyrelserne herom.
Stk. 2. Valgbestyrelserne bekendtgør snarest dagen for valgets afholdelse og tidsrummet for afstemningen samt fristen for indlevering af kandidatanmeldelser. Endvidere bekendtgøres navnene på de personer, der er udpeget som afstemningsledere i de enkelte valgkredse og afstemningsdistrikter i kommunen. Samtidig underretter valgbestyrelserne afstemningslederne herom.
Stk. 3. Afstemningslederne bekendtgør snarest meddelelsen fra valgbestyrelsen. Endvidere bekendtgøres afstemningsstederne inden for valgkredsen.
Stk. 4. Bekendtgørelse efter stk. 2 og 3 sker ved opslag og i øvrigt efter kommunalbestyrelsens og afstemningslederens nærmere bestemmelse.