LBK 1167/2023 · Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland
LBK 1167/2023 Art. 20
Valglister
Hovedlisten fremlægges af kommunalbestyrelsen i to uger i februar måned på et alment tilgængeligt sted i kommunen. Samtidig fremlægges i hver valgkreds den del af hovedlisten, der gælder for valgkredsen.
Stk. 2. Såfremt hovedlisten er udarbejdet i særskilte afsnit for enkelte afstemningsdistrikter, jf. § 17, stk. 1, fremlægges valgkredsens hovedliste i det afstemningsdistrikt, hvor valgkredsens valgsted ligger, medens der i hvert af valgkredsens øvrige afstemningsdistrikter fremlægges den del af hovedlisten, der gælder for distriktet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen bekendtgør tid og sted for fremlæggelsen af hovedlisten.