LBK 812/2023 · Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred
LBK 812/2023 Art. 4b
Erstatning for skade forvoldt af husdyr, herunder særligt om forsikring og erstatning for skade forvoldt af løsgående heste
Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den skade, hesten forvolder, når den er løsgående. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der dækker ansvaret i henhold til stk. 1. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Heste, der holdes af det offentlige, er undtaget fra forsikringspligten.
Stk. 3. Med bøde straffes den, der undlader at tegne en forsikring efter stk. 2.
Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri 1) Ved kongelig resolution af 19. november 2020 blev der oprettet et Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og sager vedrørende landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed, fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd, og fiskeri blev henlagt til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. kan fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse.