LOV 719/2023 · Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.
LOV 719/2023 Art. 92
Fuldbyrdelse af bødestraffe
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med Færøernes Landsstyre regler om udpantning og indeholdelse af indtægter efter § 91, stk. 2, herunder om politiets og TAKS’ kontrol med indeholdelsen, om skyldnerens pligt til at give oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige hæfter for.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om inddrivelse efter § 91, stk. 4 og 5. Regler om inddrivelse efter § 91, stk. 5, fastsættes efter forhandling med Færøernes Landsstyre.
Stk. 3. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.