Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 719/2023 · Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

LOV 719/2023 Art. 68

Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb

In KraftAmtlicher Text

Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå: 1) Udeblivelse eller undvigelse. 2) Indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. 3) Nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve efter § 60 a. 4) Indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige genstande. 5) Vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen. 6) Groft hærværk. 7) Andre grove eller oftere gentagne forseelser.

Stk. 3. Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.

Stk. 4. Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades, på betingelse af at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.