Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LBK 205/2023 · Bekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)

LBK 205/2023 Art. 36c

Regulering af erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand

In KraftAmtlicher Text

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at en deltager i puljefiskeri efter ansøgning kan udtræde af puljefiskeriet efter udløbet af den 13-måneders-periode, som tilladelsen er givet for, jf. § 36 a, stk. 2, og derefter, men inden den 1. marts, indtræde i et nyt puljefiskeri med virkning fra den forudgående 1. januar og til den 1. februar i det følgende år på betingelse af, 1) at det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, har foretaget opgørelse og fordeling af fangstrettighederne efter § 36 a, stk. 3, 1. pkt., 2) at der er sket reduktion af fangstrettigheder i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af, hvis der er truffet afgørelse herom efter § 36 b, og 3) at der er foretaget opgørelse af fangstrettighederne i det nye puljefiskeri.

Stk. 2. Som betingelse for tilladelse efter stk. 1 kan ministeren kræve sikkerhedsstillelse i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav som følge af afgørelse i en verserende, uafgjort straffesag om overtrædelse i det puljefiskeri, som ansøgeren udtræder af.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1 og 2 og om indsendelse af ansøgning om tilladelse efter stk. 1.