LBK 958/2022 · Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold
LBK 958/2022 Art. 39
Kontrol m.v.
Sikkerhedsstyrelsen skal, hvis det er nødvendigt, oplyse offentligheden om apparater og radioudstyr, der ikke er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder om 1) relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet, 2) risikoens art, hvor dette er relevant, 3) hvilke foranstaltninger der er truffet, og 4) hvordan offentligheden bør forholde sig.
Stk. 2. Oplysninger, som har karakter af forretningshemmeligheder, kan kun videregives, hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sikkerhed og sundhed.