LOV 801/2022 · Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester
LOV 801/2022 Art. 35
Tjenesteyderens forpligtelser
Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer en tjeneste, udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag 4 og forklare, hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 2. Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer med handicap.
Stk. 3. Tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så længe den pågældende tjeneste udbydes.