Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

LOV 324/2022 · Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

LOV 324/2022 Art. 4b

Ændringer i anden lovgivning

In KraftAmtlicher Text

Denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., suspenderes i 3 måneder fra det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen efter denne lovs § 4, stk. 2, eller § 30, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. I tilfælde af massetilstrømning kan suspensionsperioden som anført i stk. 1 forlænges i yderligere op til 3 måneder.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at suspendere eller at forkorte suspensionen af denne lovs bestemmelser om tidsfrister for, hvornår kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe tilbud efter kapitel 3 a, 4 og 5, og omfanget af virksomhedsrettede tilbud efter § 17 a, stk. 2, samt tidsfristen for, hvornår danskuddannelse skal kunne påbegyndes, jf. § 5, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., såfremt antallet af personer, der bliver visiteret til den pågældende kommune, ikke er til hinder herfor.