LOV 1436/2021 · Lov om beskyttelse af whistleblowere
LOV 1436/2021 Art. 9
Interne whistleblowerordninger
Arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning, hvor arbejdstagerne kan indberette oplysninger omfattet af § 1, stk. 1.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter en konkret risikovurdering og efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at arbejdsgivere med færre end 50 ansatte skal etablere en intern whistleblowerordning.
Stk. 3. Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere koncernfælles whistleblowerordninger. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.